Application Engineer

Professional Services
DK Vallensbæk Strand

Ønsker du at arbejde med teknologi der skaber tryghed indenfor sundhedssektoren og kriminalforsorgen?

Jetzt bewerben
Juni 27, 2025

Bliv Application Engineer hos Ascom – og gør en forskel, der virkelig betyder noget. 

Hos Ascom søger vi en ny kollega, der vil være med til at udvikle, implementere og supportere løsninger, der øger patientsikkerheden såvel som personalesikkerheden. Vores teknologi gør en reel forskel i kriminalforsorgen og sundhedssektoren – fra hospitaler og plejehjem til fængsler og institutioner – hvor effektiv kommunikation i kritiske situationer kan være altafgørende for at sikre den rette handling. 
 
Du har måske allerede haft gavn af en Ascom løsning uden at vide det. Bag kulisserne leverer vi missionskritiske systemer, der sikrer hurtig alarmhåndtering, patientkald, klinisk kommunikation og overblik – så sundhedspersonale kan reagere hurtigt og effektivt. Uanset om en patient har brug for vand, om der skal gennemføres et akut kejsersnit, om personalet har brug for assistance eller føler sig truet, så understøtter Ascom teknologien, at den rigtige information bliver leveret til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Og nu kan du blive en del af det arbejde. 
 

Din rolle som Application Engineer 

Du bliver en del af vores danske engineering-team, som arbejder med installation, konfiguration og support af vores løsninger – både onsite hos kunder og fra kontoret. Du får en teknisk alsidig rolle, hvor din indsats gør en konkret forskel for både patienter og personale. 

Dine opgaver vil bl.a. være: 

  • Installation, konfiguration opgradering af Ascom-løsninger hos kunderne 
  • Fejlfinding og optimering – både remote og onsite 
  • Deltagelse i kravsafklaring og design af løsninger 
  • Dokumentation og overlevering til drift og support 
  • Teknisk rådgivning og samarbejde med kolleger på tværs af udvikling, projektledelse og support 
  • Support af incidents- og service requests i tæt dialog med kunderne. 
  • Deltagelse i vores 24/7 vagtordning 
  • Du vil få indsigt i hele livscyklussen for vores løsninger – fra planlægning til idriftsættelse og vedligehold. 
     

Hvem er du? 

Du er en teknisk nysgerrig problemløser, der kan bevare overblikket og tage ansvar – også når det bliver komplekst. Du trives i samarbejde og har lyst til at gøre en forskel. 

Vi forestiller os, at du har: 

  • Erfaring med konfiguration, test og leverance af komplekse SW-applikationer  
  • En teknisk uddannelse (fx datalogi, datamatiker, IT, elektronik, netværk eller lignende) 
  • Erfaring med Windows Servere og netværksinfrastruktur 
  • Kendskab til databaser (SQL) og SSL-certifikater 
  • Grundlæggende viden om Unix/Linux 
  • Evne til at læse og dokumentere tekniske systemer (IP-planer, netværkstegninger) 
  • Gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk 

 
Har du erfaring med projektleverancer og kundeservice, er det et stort plus – men ikke et krav. 
 

Hvad tilbyder vi dig? 

Hos Ascom bliver du en del af et stærkt teknisk og kollegialt fællesskab. Vi arbejder sammen, deler viden og hjælper hinanden. Du får: 
 

  • En meningsfuld hverdag med teknologi, der gør en forskel 
  • Grundig onboarding og faglig oplæring i vores løsninger 
  • Adgang til lokale og globale projekter og teknologier 
  • Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at forme din rolle 
  • En fleksibel arbejdsplads med kontor i enten Aarhus eller Vallensbæk Strand 
  • Et stærkt fællesskab med sociale aktiviteter  

Om ASCOM 

I over 160 år har Ascom drevet innovation. Med mere end 1.300 medarbejdere fordelt i 18 lande er vi en global leverandør af IKT- og mobilitetsløsninger med fokus på at udvikle forretningskritisk kommunikationsteknologi til miljøer, hvor mobilitet, stabilitet og tid er afgørende faktorer. 

Er du klar til at blive en del af noget større? 

Lyder det som noget for dig? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. 
Send din ansøgning og CV via linket herunder – vi holder samtaler løbende. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. 

Zurück zu der Liste Jetzt bewerben